Turné til Grønland og Island

Et langvarigt ønske gik august 2019 i opfyldelse for DUVE, hvor koret fik mulighed for at rejse Grønland og Island. Koret har i det personlige møde med musikalsk kyndige mennesker i både Grønland og Island oplevet, hvordan landene hver især besidder helt særegne og dybt inspirerende tilgange og traditioner til det at skabe musik.

Programmet for turnéen var udelukkende nordisk kormusik, fremført på originalsprog (dansk, norsk, islandsk, grønlandsk og svensk), og vi fik arbejdet godt i dybden med det sproglige. Vi besøgte Kangerlussuaq, Sisimiut, Nuuk og Reykjavík, holdt en række koncerter både alene og i samarbejde med lokale kor, og arrangerede flere workshops, blandt andet for børnekor.

Tak til Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond, Dansk Korforbund, Den Grønlandske Fond, Den Ingwersenske Fond, Frantz Hoffmans Mindelegat og William Demant fonden for at gøre denne tur mulig for os. Det var på alle måder en uforglemmelig oplevelse!